Gyvelvej 19, Lavensby
6430 Nordborg
E-mail: hedl@sonderborg.dk
Åbningstider:
Man-tors: 6.30 - 16.15
Fre: 6.30 - 15.30
Om dagplejeren:
Jeg er en glad, omsorgsfuld og rummelig kvinde, der prioriterer mit job højt i hverdagen, da jeg syntes, jeg har det bedste job, man kan få.
Jeg bor i Lavensby nær Nordborg med min dejlige familie, som består af min mand og vores tre børn (årgang 2001, 2003 og 2005).
I mit hjem har dagplejebørnene deres egen indgang, hvor der er god plads til børnenes overtøj, og der er kasser til bleer og diverse skiftetøj.
Vi leger i et stort værelse samt køkkenet, og jeg indretter gerne, så det ser fristende og indbydende ud for de små. Vi har endda en lille hyggekrog i køkkenet, hvor vi læser mange gode historier. Jeg har en stor indhegnet have med gyngestativ, sandkasse, legehus, rutsjebane, diverse køretøjer og hvad der nu hører til en god leg udendørs. Derudover er der en lukket garage til opbevaring af barnevogn.
Jeg lægger vægt på et godt, åben og ærligt forældresamarbejde samt en god relation til det enkelte barn, som giver barnet tryghed, omsorg og selvstændighed. For mig er det en mærkesag at understøtte børnenes grov- og finmotorik og deres sproglige udvikling.
Det laver vi i dagplejen:
Vi er i heldagslegestue hver torsdag, hvor vi mødes med andre dagplejere og deres børn til fællesaktiviteter og kreative stunder. Vi cykler ture ud i naturen, på biblioteket og legepladser. Vi laver forskellige temaer med kreativitet, sanser og sproglige lege.
Uddannelse og kurser:
- Grundkursus for dagplejere
- Førstehjælpskursus
- Uddannet pædagogisk assistent
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn tilbudt gæstepasning hos Kastaniehuset, Piledamsvej 4C.
Praktisk information:
- Røgfrit hjem
- Hjem uden husdyr
- Børnene kan sove både inde og ude